Tag ordentlig afsked med en personlig urne
Urner til bisættelse
En bisættelse består, ligesom en begravelse, af en ceremoni i kirken eller kapellet, hvor præsten beder og taler, og der synges salmer. Herefter foretager præsten jordpåkastelsen, der ledsages af et fælles fadervor og en salme. Efter ceremonien bæres kisten ud til rustvognen af de nærmeste, mens kirkeklokkerne eventuelt slår ni bedeslag. Herefter kremeres kisten, og inden for få dage nedsænkes urnen i jorden, hvor pårørende kan være til stede efter ønske.
Urner af forskellige udseende og materiale
Ligesom vores kister, kommer vores urner fra vores faste leverandør Fuglebjerg Kistefabrik, der har et meget stort udvalg af urner i forskellige udseender, materialer og farver. Uanset om du ønsker en traditionel ler-urne, en smuk træ-urne, eller en personlig hånddekoreret natur-urne, har vi netop det, du søger. Her på siden kan du se vores udvalg af urner, og finder du ikke én, der falder ind under dine og de andre pårørendes ønsker, kan vi bestille én hjem, der opfylder jeres ønsker. De fleste urner er lavet af naturmateriale af miljømæssige årsager, såsom plantefiber, der naturligt nedbrydes efter 10 år. Skal urnen i privat gravsted, urnemur eller kolumbarium, kan du også vælge en urne i kobber, sten eller jern.
Kyndig rådgivning fra en bedemand i Lynge og Uggeløse
Ved et dødsfald er der mange praktiske gøremål, der skal ordnes, men dette kan være en udfordring midt i sorgbearbejdelsen. Derfor står vi hos Lynge-Uggeløse altid klar med kyndig rådgivning fra vores erfarne bedemænd, uanset om du blot ønsker hjælp til at finde den rette urne eller ønsker hjælp til flere eller alle dele af bisættelse. Kontakt os gerne i dag på 48 16 01 80, og lad os aftale en samtale i trygge omgivelser.